Parkhusene - midt i et rekreativt centrum
lige om hjørnet
Bo i en af de nyopførte lejligheder midt i Risskov
Velkommen til Bindesbøll Byen, en rekreativ del af Risskov, hvor du kan opleve Parkhusenes 42 nye lejeboliger. De er beliggende attraktivt, omgivet af natur og midt i byens mange muligheder.
En del af en historisk bydel
Allébyen, Skovbyen, Renæssancebyen og Parkkvarteret er de fire nye bydele, der tilsammen udgør Bindesbøll Byen. I Parkkvarteret finder du Parkhusenes eksklusive rækkehuse midt iblandt historiske og æstetiske omgivelser.
Parkkvarteret åbner op til det grønne og giver plads til skønne private oaser. Bydelens store fokus er på de indbydende og involverende fællesparker og torveområder, hvor du kan nyde en bog i skyggen af træerne, børnene kan lege, og dagens gåtur kan starte.
Alt du har brug for i en radius af 10 minutter
Fra dit hjem i Parkhusene er du tæt på den skønne natur, hvor gå-/løbeture og gode bademuligheder er lige i nærheden. Tag en dukkert eller sol dig på stranden ved Aarhus Bugt.
Det mangfoldige naboskab med både unge, familier og seniorer skaber forskellige behov til nærområdet, og dem opfylder Risskov.
Her er både gode vuggestuer, børnehaver og skoler lige om hjørnet. Der er også fyldt med aktiviteter, parker, kulturtilbud og shoppingmuligheder i Veri Centret. Er det ikke nok, kan du hoppe på cyklen i et kvarter og nå Aarhus Centrums uendelige muligheder og tilbud.
I Bindesbøll Byen kan du leve det søde liv tæt på vandet i grønne områder og nyde godt af byens mange muligheder.