106 eksklusive boliger - midt i byen

Bo i en af de fantastiske lejligheder i Alléhusene

Alléhusene i Bindesbøll Byen byder på i alt 106 attraktive lejeboliger, der fordeler sig på hhv. 2, 3 og 4 værelser, hvor størrelserne varierer fra 64 til 118 kvadratmeter. De mange forskellige planløsninger, der findes i bebyggelsen, kan rumme alle og enhver – unge, singler, par, børnefamilier og seniorer.

Rummelige lejligheder med smukt naturligt lysindfald

Bebyggelsens arkitektur byder lyset ind i lejlighederne. De store vinduer inviterer det naturlige lys helt ind i boligerne og skaber rum til at være.

Den praktiske og stilrene indretning af boligerne, gør de større lejligheder perfekte til børnefamilien. Rummene i lejlighederne er udnyttet til fulde, hvor der også er indbyggede skabe i alle værelserne.

Alle lejligheder har store køkken-alrum, hvor stue og køkken flyder sammen og skaber et naturligt oplyst rum til liv, leg og hygge. Stuerne er rummelige og har et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier, hvorfra der er udsigt til de hyggelige grønne gårdrum.

Badeværelserne er veldisponerede og lavet med lækre klinker. Der er indbyggede spots samt store væg-til-væg-spejle på badeværelserne.

Alle lejlighederne har enten en eller to store altaner eller haver, hvor der vil være godt med plads til både møbler og udeliv. Hver lejebolig har et dertilhørende depotrum, som forefindes i ejendommens kælder. Her er der også mulighed for indendørs cykelparkering.

Naturen inviteres ind

De naturskønne områder er mangfoldige i Bindesbøll Byen. Der er flere fællesområder, hvor der er plads til private såvel som fælles aktiviteter. De grønne områder giver plads til afslapning med en god bog eller en hyggelig picnic med familie og venner. Der er også legepladser, hvor børnene kan bruge adskillige timer. Bindesbøll Byen har en unik harmoni mellem natur og by, og byens stisystemer indbyder til afslappende gåture.

Med en af Alléhusenes boliger kommer du til at få et hjem, hvor der ikke er sparet på kvalitet og finesse, hvor du er omgivet af skønne grønne områder.